Annonce

Annonce

Svar: Supplerende spørgsmål ang. mad - 6 mdr.


22. maj 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Tak for alle dine spørgsmål, jeg skal forsøge at komme omkring dem alle så godt som muligt:)

Jeg vil anbefale dig, at du prøver at lave en agurke-ring. Det vil sige skærer 1.5 cm agurk, fjerner kernerne i midten, så det bliver til en ring - og så sætter du agurkeringen på din drengs tommelfinger. Det kan gøre det lettere for ham at holde om den, så han bedre kan sidde og sutte, gnave og gnaske selv.

Han må også gerne få appelsinbåde, melonbåde, ferskenbåde (uden skræl) osv. men det vil være godt, hvis du lige nu holder det for ham og lader ham sidde og sutte på det. På den måde lærer du ham stadig, at mad kan smage lidt forskelligt :) Og stille og roligt bliver han naturligt bedre til at kunne holde og styre det selv. Hvis frugt knækker for let, og hvis han er ved at få tænder, så kan du også vælge at bruge en "frugt-feeder/baby-feeder", som er en lille beholder, hvor du kan komme frugt (og også kogte grøntsager) ned i og så kan han sidde og sutte igennnem dette. Det er naturligvis ikke det samme, som at sidde med frugten direkte i hånden, men det er bedre end ingenting:) Han må også gerne få bær - jordbær eller f.eks. hindbær, som naturligt er lidt blødt i konsistensen...

Du kan også give ham kartoffelbåde lavet i ovnen eller det kan være kogte grøntsagsbuketter som blomkål og broccoli. Det kan også være rodfrugter bagt i ovnen, som han kan sidde med selv. Han må gerne få rodfrugter, men vær opmærksom på inholdet af nitrat, så han ikke for for mange....

Frisk frugt, frugtmos, bær og kogte grøntsager er godt som mellemmåltider i denne alder, og hvor meget han kan spise af det, afhænger helt af hans appetit generelt. Han må gerne få 1 dl, hvis han kan spise det. Men det er bedre, at han spiser mere grød og grøntsagsmos, og hans hovedmåltider skal naturligt være større end hans mellemmåltider.

Han skal stadig have flaske, som han plejer at få. I 6 måneders alderen vil de fleste børn trives med 6 flasker i døgnet, frem mod 7 måneders alderen trappes ned, så han i 7 måneders alderen får 4 flasker og her vil han så få lidt større mellemmåltider og f.eks. ofte få lidt flerkornsgrød om eftermiddagen, så han i 7 måneders alderen får 2 x grød og 2 x grøntsagsmos dagligt og derudover også stadig frugt.

Du må gerne give ham både havregrød og øllebrød. Nogle gange kan det faktisk være en god idé at give ham havregrød til morgenmad og så skifte mellem grøntsagsmos og øllebrød til frokost, fordi det også vænner ham til rugbrødssmagen.

Med hensyn til gluten, så kom der nye anbefalinger i 2015. Førhen var anbefalingen at børn ikke burde tilbydes gluten i kosten før 6 måneders alderen, nu må de gerne få lidt gluten allerede fra 4 måneders alderen. Gluten introduceres gradvist og da der ofte er et meget lavt indhold af gluten i havre og rug, så er det ikke noget problem at give netop havregrød og øllebrød.

Der sker heller ikke noget ved, at du giver ham f.eks. endeskiven af et lyst franskbrød, som han kan sidde og gumle i, ot hqn må i princippet også gerne få lidt pasta og ris. De fleste børn vil dog ofte være ældre, før de kan "tygge sig igennem dette". Og han skal naturligt gradvist lære at spise mad med mere og mere bid. I en alder af 6 måneder, vil det ofte være godt at give hans mad lidt struktur og bid, ved ...


Annonce

... at tilsætte kogt kød og fisk i hans grøntsagsmos og f.eks. give ham hjemmelavet havregrød, som naturligt også vil have mere struktur end en majsgrød...

Når han bliver 7 måneder kan lidt ris være med til at give lidt mere bid i mosen og han kan derfor f.eks. begynde at få retter som "boller i karry". Og når han bliver 8 måneder, vil han ofte være parat til godt kogte pastaskruer, ligesom han i den alder ofte vil begynde med små brødhapsere. Han må gerne få de fødevarer du nævner allerede nu, men det vil ofte være naturligt at øge hans indtag gradvist og også tilbyde ham mere og mere variation i takt med, at han mundmotorisk bliver bedre og bedre til at spise.

NAN 2 eller andre slags erstatning af typen 2 indeholder ikke noget, der gør dem mere mættende. De mætter ligesom type 1. De vil dog ofte indeholde ekstra jern og derfor anbefaler producenterne, at man skifter til type 2 for at sikre barnets jernbehov. I følge Sundhedsstyrelsen er der dog ikke grund til at skifte til type 2, hvis barnet trives med type 1.

Type 1 er Modermælkserstatning. Denne type erstatning er beregnet til børn fra fødslen og er sammensat, så barnet udelukkende kan leve af dette.

Type 2 er Tilskudsblandinger. Denne type erstatning er beregnet til børn fra 6 måneder og kan gives som tilskud til skemad og familiemad.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Vælling er en tilskudsblanding og kan derfor gives fra 6 måneder. Vælling vil ofte mætte lidt mere end type 1 og 2 fordi der feks. vil være tilsat majsmel. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød, og det anbefales, at man giver netop grød i stedet for vælling. Børn har som udgangspunkt ikke behov for de ekstra næringstoffer, der kan være i vælling. De vil være fint dækket ind, hvis de spiser varieret skemad og stadig får erstatning.

Mæthed til natten skabes normalt ved at du tilbyder ham mange små måltider hele dagen igennem. Du skal forsøge at finde balancen mellem at give ham skemad nok og også give plads nok til mælk i maven :) Derfor er det bedre, at han spiser 1 dl. skemad og derefter tager imod sin flaske, end at han spiser 1.5 dl. skemad og afviser flasken eller ikke drikker nok. Hvis han ikke indtager nok om dagen, vil han naturligt søge det ekstra om natten :)

Jeg vil anbefale dig, at du forsøger at give ham en flaske sen aften, før du selv går i seng. Det kan højst sandsyligt lade sig gøre at få ham til at spise den i søvne. På den måde bliver han fyldt ekstra op til natten og kan sove sammenhængende indtil næste morgen tidlig, hvor han så får flaske igen. De to flasker som ofte forsvinder sidst vil ofte være flasken aften og sen aften f.eks. kl 20 og 23.30....

Modermælkserstatning er meget vigtig for et barn på 6 måneder. Modermælkserstatning bør stadig være hans hovedindtag. Det er vigtigt for at han vokser og trives som han skal, at han får mælk nok. Han skal have modermælkserstatning til han er 1 år og du bør give ham mme af flaske og også bruge mme i hans grød og mos, så hans mad bliver ekstra energiberiget.

Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter (så I kan spise det samme), der er dagsplaner, og du guides igennem måned for måned, ligesom du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få, hvornår og hvordan :)

Fortsat rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for svar om valg af skole. Som altid er du utrolig dygtig til at "stille skarpt & zoome ind". Det er en gave!

kh Lene


Annonce